Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.<br><br>»Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.<br>Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.«

Paperbackudgave af bogen, som indeholder femten afhandlinger, der primært behandler forbindelsen mellem etik og kunst. 'Rækker langt ud over titlen og berører kunstneriske, videnskabelige, politiske kirkelige emner i en universel fylde.' - Berlingske Tidende.

Paperbackudgave af Løgstrups introduktion til den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804), hvor han især behandler Kants erkendelsesteori.

Den måske mest perspektivrige del af Løgstrups etiske forfatterskab. Tekstens tre hovedtemaer er den ontologisk funderede etik, spørgsmålet om vilje, valg og afgørelse og endelig politisk filosofi, hvor forfatteren gør rede for, hvordan etikken kan gøre sig gældende i politik.

Paperbackudgave af Løgstrups længe savnede introduktion fra 1965 til Kants æstetik. Gennem en diskussion af Kants forhold til 'det skønne' rejses spørgsmålene, hvordan kunst forholder sig til erkendelsen, og hvad kunst og moral har med hinanden at gøre. Kant arbejder konsekvent på at sætte kunsten fri til at søge sin egen sandhed, uafhængigt af erkendelsen og moralen. Det er denne kunstens autonomi, som Løgstrup diskuterer, og bogen belyser derfor i lige høj grad både Kants æstetik og Løgstrups filosofi.

Utgitt i 1972. Boken er på DANSK

Fint eks. Men med navnetrekk

<i>Martin Heidegger</i> er en lille, personlig og veloplagt indføring i Heideggers eksistenstænkning i <i>Sein und Zeit</i> (1927), som fra omkring 1950 og ind i 70erne cirkulerede som dublikeret tekst blandt de teologistuderende ved Århus Universitet. Efter aftale med <b>K. E. Løgstrup</b>s (1905-81) enke, Rosemarie Løgstrup, fik Det lille Forlag lov til at udgive teksten i bogform, ledsaget af <b>Løgstrups</b> tætte arbejdspapir om Heideggers kunstfilosofi (i essayet <i>Kunstværkets oprindelse</i>, 1936) og af Jørgen Dehs' kyndige og klare efterskridt om <i>Fænomenologiens og kunstens verden</i>. Da Heidegger er en meget svær tænker at tilegne sig direkte, kan en formidling som <b>Løgstrups</b> anbefales - også fordi den som følge af et tankefællesskab om vilkårene for menneskets væren-i-verden, dets udkastethed, angst, egentlighed og omsorg (Sorge) er en slags indføring i Løgstrups egen tænkning. Jørgen Dehs' efterskrift redegør nærmere for den fænomenologiske tradition, der på tværs af klare modsætninger (fx politisk og teologisk) bandt Heidegger og <b>Løgstrup</b> sammen - også i en optagethed af og tilgang til kunstens særlige univers.

Er det kristeligt at leve sit jordiske liv i næstekærlighed, eller bør den kristne snarere forstå tilværelsen som selvfornægtelse og lidelse? <br>Bogen vakte, da den kom i 1968, heftig debat og er siden blevet betragtet som en nyklassiker inden for teologi og kristen religionsfilosofi.

Hvordan kan fagpersoner drøfte og forstå etiske utfordringer i praksis? Hva vil det si å ta personlig ansvar for sine faglige beslutninger? Hvilken betydning har profesjonell nærhet for etisk handling, og hvorfor er det viktig for fagpersoner å stole på sin egen sunne fornuft og moralske sans i mellommenneskelige relasjoner? Dialogisk etikk og nærhetsetikk utgjør det teoretiske bakteppet, med utgangspunkt i tenkningen til Mikhail Bakhtin og Knud E. Løgstrup. Denne oppdaterte andreutgaven egner seg godt for bachelorstudenter i vernepleie, barnevernspedagogstudenter, studenter i sosialt arbeid og pedagogiske studier som spesialpedagogikk. Den anbefales også for yrkesaktive miljøarbeidere og miljøterapeuter.

Hovuddrag i norsk språkhistorie tek for seg den indre og den ytre språkhistoria. Den indre språkhistoria er strukturell den beskriv utviklinga av den moderne språkstrukturen frå det urnordiske stadiet over det norrøne til det moderne. Det er talemålet som her står i fokus. Hovudvekta ligg på den fonologiske utviklinga frå norrønt til i dag, men også morfologiske og syntaktiske trekk blir drøfta. Den ytre språkhistoria legg hovudvekta på utviklinga av dei moderne norske skriftnormalane og den spesielle språksituasjonen vår frå runene til den aller siste tida. Boka går djupare inn på sentrale emne i normeringshistoria vår: språkreformene, Ivar Aasen og målreisinga, Knud Knudsen og fornorskinga, det ideologiske grunnlaget for tilnærmingspolitikken og reaksjonane mot den. Arne Torp er pensjonert professor, tidlegare tilsett ved Institutt for lingvistiske og nordiske studium, Universitetet i Oslo.

Veiledningens hemmelighet handler om relasjonens betydning i god veiledning og samfunnets behov for personsentrert veiledning. Forfatteren skriver om hvordan veilederen forholder seg til den som blir veiledet, og om hvordan de sammen skaper den gode relasjonen og kommunikasjonen i veiledningen. Har noen mennesker en evne fra naturens side som gjør at de møter den andre på en god måte, eller kan vi lære å oppøve evnen til å bli gode på dette? Tordis Lien skildrer hvordan vellykket veiledning fører til vekst og utvikling. Boken er godt illustrert. Veiledningens hemmelighet henter kunnskap hos kjente forfattere og forskere, blant andre Carl R. Rogers, Gregory Bateson og Knud Illeris, og presenterer en del sentrale verktøy og eksempler fra veiledningspraksis som analyseres i forhold til teoritilfanget. Veiledningens hemmelighet henvender seg i første rekke til studenter i videreutdanninger i veiledning, men også til studenter ved bachelorutdanningene ved høgskolene. Boken er også aktuell for personell som tilrettelegger for læring av veiledning, for ledere i ulike organisasjoner og for utøvende veiledere. Tordis Lien er utdannet sykepleier og cand.polit. med hovedfag i pedagogikk og fordypning i veiledning. Hun har lang erfaring som opplæringsleder og veileder i helseinstitusjoner, offentlige og private virksomheter og med videreutdanning i veiledning ved Høgskolen i Oslo.

Det globale samfunnet stiller nye krav til samarbeid. Det er ikke lenger sikkert at samarbeidspartneren din kommer fra samme sted som deg selv, geografisk, faglig eller kulturelt. Det er ikke lenger sikkert at dere deler en felles plattform for samarbeid. Kanskje det eneste dere har felles, er at dere begge er mennesker. Da er vi nede på «grunnfjellet» for mellommenneskelige relasjoner. Hva består dette grunnfjellet av? Eller med andre ord: Hva vil det si å være et menneske blant andre mennesker? Forfatterne har hentet inspirasjon fra de tre tenkerne Martin Buber, Emmanuel Levinas og Knud E. Løgstrup og deres forståelse av møtet med den andre. Dette har ledet dem til en mer inngående beskrivelse av egenskaper ved «det gode samarbeid», nemlig ansvar, respekt, åpenhet og tillit.

Dansk

Boka inneholder ei samling beretninger om og fra samisk kultur. Tekstene er hentet fra kilder fra 1100-tallet og fram til begynnelsen av 1900-tallet. Boka inneholder utdrag fra bl.a. Historia Norwegiae, Descriptio Lapponiæ, Nærøymanuskriptet, Fragmenter av lappska mytologien av Lars Levi Læstadius og fra Just Knud Qvigstads fortellinger om noaidier.