Merkedager skal feires, en konfirmasjon i 1934, et sølvbryllup i 1967, og en 60 - årsdag i 2003. Det skjer i Staun forsamlingenshus, så lenge det finnes, og deretter, da alt annet også er forandret - på et stort hotell. Gjennom festene følger vi de to familiene på Bisgaard og Kristiansminde og mange av deres gjester. Flere generasjoner av kvinner og menn, som for det meste er like opptatt av å tilpasse seg skiftende tider og skikker som å innfri sine egne lengsler. Boken er blitt utropt til en av tiårets viktigste romaner i Danmark, og ble innstil til Nordisk Råds litteraturpris i 2008.

Der er <strong>Mærkedage</strong> der skal fejres - en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så - da alt andet også er forandret - på et stort hotel. <br><br>Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler. <br><br>Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrne på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde´tøser´ Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat. <br><br>Og næste generation igen har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund. Men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at ´forstå´ alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede. <br><br><strong>Mærkedage</strong> er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

"Denne romans skrivende hovedperson er et af de naive, søgende mennesker, som Europas litteratur kan vise en hel række af. Men Bjørn er Candide og ikke Wilhelm Meister. Gennem kaos, ulykker, og personlig undergang tumler han frem til den erkendelse, at der egentlig ingenting er at erkende...Det er en udsædvanelig rig vej fra satire til visdom."<br>- Preben Meulengracht, Jyllands-Posten<br><br>"Veloplagt skælmeroman."<br>- Weekendavisen

<i>Af ord</i> indeholder 16 noveller, hvoraf fem er ganske korte mellemstykker mellem de lange arbejdslivshistorier, der også og måske især er beskrivelser af de menneskelige grundvilkår ved årtusindeskiftet.<br>Arbejdspladsen kan være landbruget eller banken, det multinationale selskab eller politistationen.<br>Hvad enten det er den yngste dreng på gården eller det er betjenten på stationen, så er arbejdspladsen rummet i fortællingen om venskab, kærlighed, utroskab, svig og død.

<i>Noveller</i> er <b>Jens Smærup Sørensen</b>s udvalg af hans fire hidtil udgivne novellesamlinger: <i>13 stykker af en drøm</i> fra 1976, <i>Det menneskelige princip</i> fra 1985, <i>Breve</i> fra 1992 og <i>Af ord</i> fra 1999. Det er et udvalg på 29 noveller af de oprindeligt i alt 58. Novellerne er ikke flyttet rundt men kommer som de gjorde i originaludgaverne. Alligevel er det ikke vanskeligt at følge spor gennem forfatterskabet.<br><br><b>Jens Smærup Sørensen</b> (født 1946) er en af landets fineste prosaister og har både udgivet romaner, noveller, ungdoms- og børnebøger, samt dramatekster til scene, radio og film. Måske ses det stilistiske mesterskab allerbedst i novelleformen.

Noveller, hvoraf de fire er formet som breve der anslår novellernes temaer. De handler om mennesker og begivenheder, der kun på overfladen ser rolige og hverdagsagtige ud¤Indhold: Jeg beder dig ; Brev (1) ; En mands dag ; Asfalteringen ; Etforbandet hul ; Brev (2) ; Roser ; Shibbolet ; Sølvbrylluppet ; Brev (3) ; Evigt ; Sommersyn ; Brev (4) ; Teateraften ; Ord

En amerikansk musiker bryder op fra sit danske ægteskab og flytter til Jylland for at finde ud af, hvem han er og hvad han vil

Årstidene i tekst og bilder

I <i>Falkenstjerne</i> er medtaget adskillige lange tekster og enkelte hovedværker.<br><br>Der er lagt vægt på, at de store forfattere og de vigtigste genrer er fyldigt repræsenterede.<br><br>Bind 3 indeholder tekster af:<br><br>Tom Kristensen, Edith Södergran, Pär Lagerkvist, Jakob Paludan, Otto Gelsted, Hans Kirk, Ivar Lo-Johansson, Jens August Schade, Gustaf Munch-Petersen, Gunnar Ekelöf, Poul Henningsen, Knud Sønderby, H.C. Branner, Hans Scherfig, Jørgen Nielsen, Karen Blixen, William Heinesen, Sigurd Hoel, Morten Nielsen, Martin A. Hansen, Thorkild Bjørnvig, Ole Sarvig, Frank Jæger, Tage Skou-Hansen, Erik Knudsen, Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Benny Andersen, Ivan Malinowski, Peter Seeberg, Dag Solstad, Herbjørg Wasmo, Jan Kjærstad, Henrik Tikkanen, Per Olov Enquist, Tomas Tranströmer, Per Højholt, Anders Bodelsen, Hans-Jørgen Nielsen, Henrik Stangerup, Dorrit Willumsen, Kirsten Thorup, Jens Smærup Sørensen, Inger Christensen, Henrik Nordbrandt, Peer Hultberg, Peter Høeg, Michael Strunge, Pia Tafdrup, Søren Ulrik Thomsen, Peter Laugesen og Jan Sonnergaard.<br><br>Bogen afsluttes med noter med tekstoplysninger og ordkommentarer.

Vi lever i en tid hvor tekster, skrifter og bøker i stor grad er ferskvare. Noen skrifter er imidlertid bevart gjennom lang tid, uten å ha mistet sin aktualitet. Gjennom århundrer har de hatt vesentlig betydning for hvordan vi definerer oss selv som mennesker. De gir retningslinjer for hva som er sant og rett, galt og uetisk. Gjennom historien har de vært bærere av religion og kultur, og står også i dag som noen av de aller viktigste bøkene i vår kultur. Vi snakker om verdensreligionenes hellige skrifter. I vår globaliserte verden er kunnskapen om de store tekstene og de levende religionene helt essensiell for den som vil forstå det samfunnet han eller hun er en del av. Hellige skrifter i verdensreligionene er et unikt verk i norsk sammenheng. Det gir en samlet og systematisk innføring i de hellige skriftene til jødedommen, kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen, skrevet av noen av Norges fremste eksperter. Boka inneholder bidrag fra Anders Aschim, Jens Braarvig, Nora S. Eggen, Gunnar Haaland, Knut A. Jacobsen, Årstein Justnes, Kåre A. Lie og F. LeRon Shults.

Hvorfor er det viktig å legge bedre til rette for læreres skjønnsutøvelse? Hvordan kan ledere bidra til å skape god skjønnsutøvelse i barnehage og skole? Hvor langt strekker arbeidsgivers styringsrett seg i møte med profesjonsskjønnet? Denne boken handler både om profesjonsyrkenes skjønnsutøvelse i barnehage og skole og om ledernes ansvar for tilrettelegging. Forfatternes intensjoner er å gi innsikt i lærernes rett og plikt til å utøve skjønn i sin hverdag. For å kvalitetssikre skjønnet viser forfatterne at det bør stå i en faglig og kollegial sammenheng, i en løpende, lederinitiert kollokviegruppe. Det vil både være utviklende for den enkelte som skal utvise skjønn, og for alle andre deltagere i gruppen. Boken henvender seg til lærere, ledere og tillitsvalgte i barnehage og skole, og studenter og lærere innenfor lærerutdanningene. Den har også viktige budskap til alle som er opptatt av utdanning og god profesjonsutøvelse, enten de har et politisk, administrativt eller juridisk utgangspunkt.

Retorikk i vår tid er en innføring i moderne retorisk reori. Ved hjelp av eksempler fra norsk offentlighet og populærkultur presenterer forfatteren sentrale retoriske perspektiver på kommunikasjon og språklige virkemidler. Boken tar utgangspunkt i den retoriske tradisjonen, men har sitt hovedfokus på retorikken i vår tid, i moderne retoriske situasjoner og i mediesamfunnet. For første gang på norsk foreligger nå en redegjørelse for visuell retorikk, for teorien om den retoriske situasjonen, for forskning på troverdighet og ethos samt en aktualisering av retorikkens lære om argumentasjon. Boken gir en grundig behandling av sentrale retoriske emner for studenter i retorikk, medie- og kommunikasjonsfag, litteraturvitenskap og språkfag og et nyttig verktøy for alle som studerer eller arbeider med ledelse, markedsføring og reklame. Jens E. Kjeldsen er postdoktor ved Institutt for Informasjons- og medievitenskap, Universitetet i Bergen.

Vor tids retorik er en klar, levende og grundig indføring i moderne retorisk teori og metode. Den behandler retorikken i mediesamfundet og samtidens retoriske situationer, og den beskriver hvordan man kan forstå og studere retoriske fænomener i vor tid.Ved hjælp af eksempler fra dansk og international offentlighed og populærkultur præsenterer Jens E. Kjeldsen centrale retoriske teorier, emner og perspektiver på kommunikation. Bogen er den første på dansk som med vægt på mediesamfundet og det multimodale giver en samlet redegørelse over særligt nyttige metoder til at studere retorik i vor tid. Retorikken findes nemlig ikke kun i taler, men også i reklamer, fotografier, levende billeder og i online medier.Vor tids retorik diskuterer retorikkens egenart og beskriver feltets vigtigste teorier og begreber. Bogen placerer retorikken som en vigtig samfundsskabende kraft som vi i fællesskab behandler og bearbejder påtrængende sager, sociale relationer og identitet med.Vor tids retorik er især relevant for studerende i retorik, medie- og kommunikationsfag, men vil også være et nyttigt værktøj for alle som studerer eller arbejder med ledelse, påvirkning, markedsføring og reklame.

Retorikk er noe vi alle utfører. Det er verken manipulasjon eller blomstrende språkbruk, det er heller ikke overføring av mening, selv om alt dette kan være retorisk. Retorikk er å handle med språk og kommunikasjon. Det er å få dine medmennesker til å føle, tenke og handle på bestemte måter. Det går ikke en dag uten at du forsøker å påvirke andre eller andre forsøker å påvirke deg, derfor går det ikke en dag uten retorikk. I denne boken forklarer Norges eneste professor i retorikk hva retorikk er, og hvorfor retorisk innsikt og evne ikke bare er et vesenstrekk ved mennesket, men også en forutsetning for det gode samfunnet. «Nøkternt og leseverdig om retorikk. Her er akademisk kunnskap om retorikk presentert på en tydelig og klar måte.» Øystein Pedersen Dahlen i Fagbladet Kommunikasjon 6/2014 «Jens E. Kjeldsens «hva er RETORIKK» er et eksempel på forskningsformidling når den er bedst.» Kristine Marie Berg, Københavns Universitet i Rhetorica Scandinavica 68-2014