Ulest. Helt ny. Har også filmen! Boken er på dansk (var ikke mulig å legge det til i annonsen).

Den dansk-tyske krigen i 1864 danner bakgrunn for Bangs roman om en ung kvinnes kjærlighetstragedie. Forfatterens dype smerte over Danmarks tap til Slesvig finner uttrykk i historien om livet på Als, like ved fronten, som samtidig er historien om dragning, forening og frastøting mellom skogforvalter Herluf Berg og degndatteren Tine Bølling.

Egil Elseth: Wilhelm Andreas Wexels - «Dyret i Aabenbaringen»? (29. mars 1997) Erling Skaug: Pest og kunst (5. april 1997) Tom Eide: Axel Jensen - myten og litteraturhistorien (12. april 1997) Johan R. Ringdal: Eventyr - Mentalhygiene i oppveksten (19. april 1997) Øystein Kock Johansen: Kon-Tiki-ekspedisjonen 50 år etter 26. april 1997) Francis Sejersted: Pressen og ytringsfriheten (3. mai 1997) Berge Furre: Einar Gerhardsen - statsminister før marknaden (10. mai 1997) Anne Jorunn Kydland Lysdahl: «Meget som var Norge, begynte med en sang» - Glimt fra norsk korhistorie (17. mai 1997) Øystein S. Ziener: «Skrive som de bedste i dette Land....». Herman Bang, et forfatterportrett (24. mai 1997) Jon Segtnan: Elias Blix - Han som grunnla den nynorske salmediktinga (31. mai 1997) Gunnar Nerheim: Olje-Norge - Historie og fremtid (14. juni 1997) Jostein Andreassen: Vilhelm Krag - Kulturprofet og politiker (21. juni 1997) Jan Carlsen: Den tredje veien i norsk arkitektur. Om stedskunstens estetikk (28. juni 1997) Kjell Bjorvatn: Drikkevann og helse (5. juli 1997) Bjørn Qviller: Rus og død. Glemte trekk i kulturutviklingen (12. juli 1997)

Fortellende journalistikk er et hett tema i avisredaksjonene. Journalister som kan fortelle en god historie på en spennende måte, verdsettes høyt. «Narrative journalism» er navnet på en amerikansk bølge som skyller inn over nordisk journalistikk. Denne bølgen skaper skikkelig god, engasjerende journalistikk, men roter også til kategoriene: Når går journalistikken over til å bli fiksjon? Hva er det som skiller Åsne Sejerstads «Bokhandleren i Kabul» fra nyhetsreportasjen i Dagens Nærlingslivs lørdagsmagasin, eller fra reportasjene i Politiken og Tom Wolfes legendariske «The Electric Kool-Aid Acid Test» fra 1968? Den nordiske tradisjonen skiller seg fra den nye amerikanske bølgen på en avgjørende måte: De fortellende journalistene står åpent fram i teksten. I den nye amerikanske journalistikken, i det som kalles new new journalism, er fortelleren ofte skjult, slik at det er uklart hva som kan dokumenteres og hva som er oppdiktet. Jo Bech-Karlsen har skrevet en bok som tar for seg disse grenseoppgangene og dagens ulike former for fortellende journalistikk. Boka forteller også historien om den fortellende journalistikken i Norden, der blant annet August Strindberg, Herman Bang, A.O.Vinje, Lise Lindbæk, Stig Dagerman og Frode Grytten er viktige navn. Boken henvender seg til alle som interesserer seg for journalistikk. Hva betyr det at journalistiske fortellinger er litterære - og hvor går grensene mellom fakta og fiksjon? Boken gir en bred innføring i de fortellende sjangrene, og er skrevet spesielt for journaliststudenter og journalister som ønsker å fortelle.

Katinka Bai er gift med stationsforstanderen i en lille jysk by. Han er et vulgært menneske, helt uden den finhed og forståelse, som Katinka finder hos forvalter Huus.

Ved sommertid invaderer badelystne bymennesker Brasens Hotel i en lille jysk by. 'En af dansk litteraturs store bedrifter, en lille nærgående beskrivelse af, hvordan en hverdag, der er lutter tomgang og søvnighed, transformeres til noget, der ligner et mareridt.' - Berlingske Tidende.

En ung sygeplejerske, datter af godsforvalteren på Ludvigsbakke, møder barndomsvennen, arvingen til herregården og ofrer alt for sin forelskelse i ham

Et udvalg af Herman Bangs (1857-1912) breve fra hans første år som skribent over hans tid i udlandet til det sidste lange brev til Betty Nansen ombord på skibet til USA, hvor han døde kort tid efter

Udvalg af Herman Bangs (1857-1912) journalistiske reportager 1885-1909 om datidens politiske forhold i Europa

Hylle 126. 1899, dansk.

Genudgivelse i luksusudgave og for første gang med moderne retskrivning. Katinka Bai bor i en lille jysk landsby med sin ægtemand, stationsforstanderen Hr. Bai. Mens Hr. Bai er en politisk, brusende bulderbasse, er Katinka et drømmende og stille gemyt. Deres ægteskab er barnløst, kommunikationen ikke-eksisterende og kærligheden langt fra sprudlende. Til trods for disse ulykkelige omstændigheder har Katinka valgt at slå sig til tåls med tingenes tilstand som et vilkår i tilværelsen. Det lige indtil hun møder byens nyankomne forvalter, Hr. Huus, der forstår hende som ingen anden. Forholdet mellem Katinka og Hr. Huus udvikler sig til en stormende forelskelse, som er farlig i en tid, hvor konventionerne hersker mere end den personlige frihed. Ved vejen er et sørgeligt, men også morsomt portræt af livet i en lille provinsby i 1800-tallets Danmark.

Romanen fra 1887 handler om 1880´ernes København.<br><br>Den forsøger at indfange såvel storbyens mylder, medier og forlystelsesindustri som sjælelivet, erotikken og livsformerne. I centrum står det nybyggede Victoria-teater og dets omtumlede skæbne.<br><br>Tekstudgivelse og noter ved Sten Rasmussen; efterskrift ved Knud Michelsen.

I denna del (del 2) av boken beskrivs de snabba och dramatiska förändringar skogen utsattes för under perioden 1850-1990. Exploateringen av Norrlands rika skogar lade grunden till den svenska välfärden. Efter år 1900 går skogsutnyttjandet in i mera lugna former tack vare lagstiftning och utbildning. Det relativa lugnet varade till 1950-talet då motorsågar och traktorer bröt tystnaden. Med tekniken kom dock en del problem som naturvårdarna efter 1965 gjorde oss uppmärksamma på. Fram till 1990 avsattes därför omkring 5 procent av den produktiva skogsmarken i olika former av reservat.